SESAMPANERET LAKSFILET MED STEGT GRØNT

Ingredienser til 4 personer

800 g hel fersk laksefilet
SESAMMARINADE:
1 dl sesamfrø
2 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
1 spsk. sesamolie
1 dl sojasauce
1 spsk. sukker
1 spsk. risvinseddike

STEGT GRØNT:
450 g aspargesbroccoli
1 bundt grønne asparges
2 bundter forårsløg
2 spsk. sesamolie

TIL SERVERING:
1 bundt frisk koriander
Evt. kogte ris

Instruktioner

Tænd ovnen på 150°. Dup laksen tør med køkkenrulle og læg den på et stykke bagepapir i en bradepande.
Rist sesamfrøene på en tør pande til de popper. Pil og pres hvidløg. Riv og skræl ingefær. Vend hvidløg,
ingefær, olie, soja, sukker og eddike i sesamfrøene på panden. Lad sesamblandingen tykne og fordel den
over laksen.

Bag laksen i ovnen i 15-20 minutter, til kødet deler sig i flager.
Rens aspargesbroccoli og skær dem i mindre stykker på langs. Knæk den nederste træede del af
aspargesene og skær dem i halve. Rens forårsløg.

Steg grøntsagerne møre i olie på en meget varm pande i 3-5 minutter.

Anret laksen med de stegte grøntsager og drys med koriander. Server evt. med kogte, vilde ris

Velbekomme!!